tirsdag den 17. juli 2012

Puno og Laka Titikaka

Vi kom godt med bussen, og er ret stolte over at det lykkedes os at få bestilt billetter selv med vores yderst begrænsede spanske - især fordi hende vi 'talte' med ikke kunne tale et ord engelsk. 

Vi ankom til Puno efter det var blevet mørkt, så vi fandt et hostel fra Lonley Planet, og bookede en nat der. Vi valgte den billigste løsning: et værelse uden badeværelse og med tre enkeltsenge. Det var et sygt koldt værelse - uden den mindste form for isolering, så vi måtte mase os sammen i den ene seng med alle tæpperne over os i et forsøg på at holde varmen... brrrrrr! 

Dagen efter stod vi tidligt op, for at komme på en sejltur på Laka Titikaka. Vi sejlede med en båd sammen med 20 andre og en guide. Guiden var ikke rigtig til at forstå, men vi kunne få få ud af det, at han synes han selv var vældig sjov. Han sagte flere gange et eller andet utydeligt, efterfulgt at "That's a joke - ha ha". FEDT! 

Vi kom først til de flydende øer, hvor vi gik i land. Dette var lidt en skuffende oplevelse, da det hele virkede meget opstillet. Men det var smukt og et unikt syn under alle omstændigheder.

Vi blev af guiden opfordret til at tage en sejltur i en af deres sivbåde ("A unique expirience that you can never try anywhere else").   


Vi havde egentlig ikke rigtig lyst - mest fordi vi skulle give ret mange penge for ca 20 min i båden. Men vi endte dog alligevel med at tage med, da vi tænkte at det jo nok var dét folkene på øen tjente penge på. 



Da vi kom tilbage efter sejlturen gik det op for os, at vi kun lige havde kontanter nok til at betale turen. Det var vi ret irriteret over, da frokost ikke var inkluderet i turen. Men der var jo ikke meget andet at gøre end at betale for sejlturen. 

Efter sejlturen blev der fortalt hvordan de byggede øerne og hvad de levede af osv, og derefter havde vi lidt tid til at gå rundt og kigge på øen. 



Noget af det mest interessante ved øen må bestemt være dette fantastiske kræ. Vi brugte meget tid på at observere dem. De var vildt seje :D 


Til slut blev der igen lagt op til at vi skulle bruge penge. De havde nogle forskellige souvenir, man kunne købe. Mange af dem var faktisk meget fine, men eftersom vi havde brugt alle vores penge på sejlturen, kunne vi ikke købe noget.


 Efter sivøen sejlede vi videre i ca 2,5 timer for at komme til en ø, der hedder Isla Taquile. På sejlturen faldt vi i snak med et engelsk par. Vi fik fortalt at vi var kommet til at bruge vores sidste kontanter på bådturen, og at vi kun havde dollars tilbage. De havde tilfældigvis taget mange kontanter med, så de vekslede nogle penge for os, så vi kunne købe frokost, når vi kom frem. 

Da vi kom frem til øen, skulle vi gå i samlet flok op. Vi kom til et sted hvor der stod et langt bord dækket. Det viste sig at det var meningen at vi samlet skulle spise der, men eftersom det ikke var inkluderet i turen, og at prisen for måltidet var for dyrt, måtte vi pænt forklare guiden at vi altså ikke havde råd til det. Det engelske par ville heller ikke spise der, så de ville spørge guiden om der var mulighed for at vi bare selv kunne gå rundt og se øen. Guiden var noget olm over at vi gik fra gruppen (nok også lidt på grund af at den engelske fyr fik sagt de på en noget irriterende måde), men for det første havde vi ikke lyst til at være i nogen gruppe, og for det andet så synes vi at det var vildt plat at de forsøgte at 'tvinge' os til at bruge så mange penge på mad, så vi gik altså alligevel. 


Vi gik op på den centrale plads på øen, hvor der var en fantastisk udsigt. 


Her lå der også nogle små restauranter, hvor vi kunne få det samme mad, som blev serveret for gruppen, men meget billigere. 

Efter maden gik vi lidt rundt og kiggede. Der var en rolig stemning over øen, og man kunne godt mærke at det var anderledes end på fastlandet. 




Da vi gik fra gruppen havde guiden sagt, at vi skulle være ved båden kl. 13.15, så det var vi, da vi havde på fornemmelsen, at guiden ville elske at sejle uden os. Men det viste sig at hans tidsplan var skredet, så vi endte med først at sejle ved 14.30-tiden. Heldigvis var det ikke det værste sted at sidde og vente :)  


Efter denne ø sejlede vi tilbage mod Puno.


Dagen efter stod vi (igen) tidligt op, for at komme med en bus mod La Paz. 




3 kommentarer:

  1. Jeg ved heller ikke hvad der gik af mig i øjeblikket :D Jeg må sige at jeg heller ikke var vild med at Martin skulle tæt på det bæst :/
    Kram fra datteren

    SvarSlet
  2. Hej Henriette og Martin ,i får virkelig en på opleveren det glæder os her på toldbodgade 17,lørdag aften kommer fam fra århus Michael fangede en regnbue ørred på 3,2 kg. og den laver jeg tilpå grillen.jeg har været meget på arbejde i ålum og nu er det snart i orden til at så arealerne til med græs.Vi tager på ferie i næste uge til Løkken da der meldes om 25-30 gr. c.vi har et gave kort på 4 dage til gode i løkken (sådan).kh.kurt og Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan i lige tro vi får. Det er så skønt. Det lyder da godt nok lækkert med den danske sommer. I er sikkert meget mere brune end os, når vi kommer hjem. Vi glæder os til at se jer. Kram Henriette

      Slet