lørdag den 28. juli 2012

Cykeltur til Valle de la Luna

Efter at have haft nogle dages afslapning, synes vi at det var på tide at lave lidt igen. Derfor lejede vi cykler, og drog afsted på opdagelse. 


Vi havde hørt, at der lå noget der hedder Valle de la Luna ca 15 km udenfor byen, så der ville vi tage hen. Vi havde begge en forestilling om, at det var en form for dal, hvor der ville være god udsigt. Eftersom vi havde lejet cyklerne i 6 timer, tænkte vi at vi også kunne nå at cykle hen til en lagune og bade bagefter. Vi havde dog taget fejl! 

Da vi kom frem viste det sig, at Valle la Luna var et stort område, med forskellige ting at se - og FANTASTISK natur.
  

Noget af det første vi kom til, som var markeret på kortet, viste sig at være noget lignende en grotte. Det var vi ikke lige klar over, så vi gik bare og beundrede de flotte klipper - indtil vi pludselig befandt os i en meget mørk hule, der ledte videre ud i en gang. 


Heldigvis havde vi tilfældigvis en lommelygte med, men gangen - som nok mere skal betegnes som et utilregneligt rør, var ikke egnet til folk med rygsække. Men vi fik os krøbet igennem.  


Da vi kom ud fra mørket skulle vi pludselig til at skulle klatre.  



Efter strabadserne endte vi ovenpå det hele, og kunne nyde fantastisk udsigt, mens vi spiste madpakker. 



Herefter klatrede vi videre indtil vi endte tilbage, der hvor vi havde parkeret cyklerne. 


Herefter cyklede vi videre og kom længere og længere ind i ørkenlignende omgivelser - faktisk ikke bare lignende - det er ørken. 


Men der var meget andet at se på end sand :) 






Vi kom fandt på et tidspunkt en sti, hvor vi gik et langt stykke i sand, for at komme op til et udsigtspunkt. Her måtte vi kæmpe mod noget der minder om sandstorm, men vi nåede frem, og udsigten var uforglemmelig. 

 


Bagefter gik turen tilbage, så vi kunne nå tilbage med cyklerne i tide.


Martin oplevede dog lidt problemer på tilbagevejen - øv. Meeeeen... det blev fikset - med kun en halv liter olie på hænderne! Sådan!


Da vi kom tilbage nød vi en velfortjent is - det må være den bedste is vi længe har fået! Juhuu for en god afslutning på en skøn, smuk, hård og liiiidt smertefuld dag :D 


San Pedro de Atacama

Ankomsten til Chile var en glædelig overraskelse, da vi hurtigt kunne tage jakker og uldtrøjer af (og for Henriettes vedkommende kunne skisokkerne i sportssandalerne også komme af - YES!).  


Vi var kommet til en lille by, der hedder San Pedro de Atacama. En virkelig hyggelig - men meget turistet by. Vi lagde med de samme mærke til, at der ikke var meget larm, og ikke ret mange biler. Vi var begge med det samme vilde med stemningen. Der er dog en stor ulempe: alt er meget dyrt både i forhold til andre steder i Chile - men særligt i forhold til hvad vi har været vandt til indtil nu. 

Vi fandt et hyggeligt hostal, der hedder Eden Atacameno.  Vi havde spurgt om priser forskellige steder, men vi fandt ikke noget billigere, så vi havde ikke så meget andet valgt end at betale liiidt mere end vi lige synes vi har råd til. MEN... stedet er helt fantastisk hyggeligt!


Der er gjort meget ud af at skabe hyggelig og afslappende atmosfære. Der er stole og borde, hængekøjer, liggestole og sofaer i flokke, så der er rig mulighed for at slappe af rundt omkring, og når man så finder et sted i solen, så er det faktisk lige til at holde ud :D 

Derudover er der et køkken, som vi kunne bruge. Så vi kan spare lidt penge på maden, ved at købe ind og lave maden selv. Det er rigtig hyggeligt, og faktisk også rart ikke at skulle spise ude hele tiden. 

'

Selvom vi troede vi var blevet trætte af burgere, så kunne vi alligevel ikke lade være med at lave det selv, og resultatet blev ud over al forventning - MUMS :P


De første par dage brugte vi på at slappe af og gå rundt i byen. Det er en rolig by, der virker meget ren - og hvid. 



Selvom der er hyggelig stemning i fællesarealerne på vores hostel, så har det ikke kunne lokke os til at opholde os der efter solen er gået ned.


Der bliver nemlig hunde koldt, så vi har haft stor glæde af computeren til filmhygge :D 



torsdag den 26. juli 2012

3-dages tur i saltørknen og omegn


Stemningen var ikke for at blive i La Paz, så vi tog en bus fra La Paz til Uyuni samme aften. Det var ret billigt, og vi blev også meget hurtigt glade for, at vi ikke havde betalt mere for den oplevelse. Vi sad nemlig bagerst i bussen, hvor man kunne mærke alle bump bussen lavede, men ikke nok med det, så var der også et eller andet galt med varmeanlægget eller motoren (eller hvad det nu var), for mellem vores sæder kom der mega meget varme ud, så vi næsten ikke kunne holde ud at sidde der. Det var en 12-timers tur om natten, men vi fik ikke meget søvn, fordi vi blev kastet rundt i sæderne. Den sidste del af turen skiftede temperaturen. Selvom der stadig kom varme op mellem sæderne var det koldt – der var endda is på ruderne. Da vi kom frem til Uyuni (tidligt om morgenen), kunne vi forstå hvorfor der havde været så koldt inde i bussen – føj hvor var der dog koldt!

Trætte og kolde som vi var, gik vi med den første der tilbød os at arrangere en tur for os. Vi skulle af sted samme dag. Efter en noget forvirrende start, hvor vi blev flyttet rundt mellem 3 forskellige jeeps, endte vi i en jeep sammen med 2 fra Frankrig, en fra England, og en fra Tyskland, som kunne tale spansk, og dermed oversætte for os andre. Vi følte at vi havde været meget heldige med den samling af mennesker  - de var meget flinke og sociale.
Den første dag startede ud med at vi kiggede på rustne toge på tog-kirkegården i nærheden af Uyuni.


Herefter et kort besøg i en landsby, hvor vi kunne købe souveniers og snacks - eller som Henriette gjorde: kysse (hvad der ifølge dem var) verdens største lama.


Derefter kørte vi ind i saltørknen, som er et syn vi ikke har set andre steder. Alt var helt hvidt. Det er også her man kan tage de berømte perspektivløse (eller hvad man nu kalder det) billeder. Her er nogle eksempler:



Ja, det var selvfølgelig Martins idé!!





Derefter besøgte vi en kaktus-ø. Her gik vi rundt og kunne se smuk udsigt over saltørkenen. Her fik vi også varmen. Det var skøøøønt :D


Sent på eftermiddagen ankom vi til det første hostal, som var lavet af salt. Det var et hyggeligt sted. Her fik vi dejlige varme drikke og spillede kort i lange baner indtil aftensmaden kom. 


Derefter sagde vi godnat og fik en længe ventet søvn (efter busturen hvor vi ikke sov).

Næste dag så vi en masse forskellige senarier: Laguner i forskellige farver, ørken m.m.



  


Det er nogle intelligente flamingoer de har her. Derfor sætter de skilte op til dem også. De rebelske flamingoer fløj dog alligevel hen over lagunen indimellem. 








En lille historie til den første lagune:
Guiden sagde at denne lagune havde en række forskellige stoffer i sig, og var derfor giftig. Vi måtte ikke gå for tæt på, da der kunne være smattet….. ups!! 


Dette var særligt surt fordi vi havde mistet vores trekkingsko i Rurrenabaque, så alternativet var nu slippers eller sportssandaler. Heldigvis kom en af de andre fra gruppen til undsætning, og lånte et par sko til den noget flove Henriette.

Denne nat overnattede vi på et hostel i 4200 meters højde. Det var IS KOLDT!!!!! 


Dette afholdte dog ikke gruppen fra at genoptage det seriøse kort-spilleri.
Det blev derfor desværre ikke til meget søvn denne nat. Vi skulle tidligt af sted næste morgen for at se solopgangen.

Vi nåede denne dag over 5000 meters højde, hvor vi så geisere, hvilket er kuller i jorden, hvor der kommer ildelugtende gasser op fra, som er varm. Og hvad gør man, når man står overfor en stråle af damp, der lugter af rådden æg, Martin?


Han lugtede virkelig klamt bagefter, skal lige siges! 

Her så vi også solopgangen, inden vi kørte videre.


Efter dette kørte vi til varme kilder, hvor vi kunne få varmet vores frosne kroppe os. Mmmmm!! :D



Herefter kørte vi til det sted, hvor vi skulle afslutte turen. Vi skulle i en bus videre til San Pedro i Chile. Her skulle vi sige farvel til de andre i gruppen, og Henriette måtte med stor ærgrelse sige farvel til de lånte sko, og goddag til skisokker i sportssandaler. 


ØV-syn! Men Martin syntes det var vældig sjovt. Måske er det en fair nok straf for at have sat to par sko ud af spillet :/
Herfra korte vi med bus til San Pedro, hvor der til vores store glæde var varmt :D Her holder vi et par dages afslapning, inden turen går videre.