Allerede i lufthavnen kan vi fornemme stemningen – her er
hyggeligt og rart at være! Da vi kører over øen, taber vi pusten. Hold nu op,
hvor er her smukt! Vi kører langs vandet, som er blåt som strålende smaragder.
Aldrig har vi set så blåt vand. På landsiden kører vi omkring grønne bjerge,
hvor skyerne hænger tungt over. Det ligner en scene, som er taget ud af Jurassic
Park. Så smukt!
Da vi kommer til vores lejlighed, som vi har lejet på Airbnb,
bliver vi blæst bagover allerede da vi åbner fordøren. Vores lejlighed ligger
helt ud til vandet, og har en stor altan med en helt fantastisk udsigt. Klart
blåt vand så langt øjet rækker og med solens stråler som skaber genspejling som tusindvis
af diamanter.
Ja selv vores badeværelse har havudsigt!
Hør
her… vi har haft en helt fantastisk ferie indtil nu, men det her får
sommerfuglene til at summe rundt i maven og hjertet til at banke. Ingen tvivl
om, at det her er kærlighed ved første øjeblik!
Vi har mange ting, vi gerne vil opleve her på øen, men vores
lejlighed er så skøn, at vi også ved, at vi kan bruge tid på bare at sidde her
og se på den smukke udsigt med en kold drik den ene hånd og kanasta-kort i den
anden.
Samme aften som vi ankommer, bliver vi velsignet med en smuk
aften, som passer som endnu en perle på den allerede smukke perlekæde af
billeder fra Maui.
(Ja, der var naturligvis også et stjerneskud til Henriette)
Næste morgen starter magisk. Først pandekager med
chocolatechips. Ja, nu tænker du nok, at dette er magien – det er det faktisk
ikke engang. Nej det der sker et, at vi sidder og nyder den smukke udsigt, da
vi pludselig får øje på en kæmpe havskildpadde, som svømmer forbi lige nedenfor
vores lejlighed. Det er altså ret eksotisk for sådan et par frikadelle-danskere
som os. Hvad kalder sådan et syn på? Selvfølgelig et snorkelsæt og en tur i
vandet. Så afsted med os. Vi opdager, at der er en lille gruppe af havskildpadder,
som holder til lige i området. Vi får
mulighed for at svømme helt tæt på de godmodige dyr, som flyder roligt gennem
vandet.
Tur rundt på øen
Når vi
ikke nyder udsigten og den rolige aloha-vibe fra altanen, så er vi ude på
opdagelse. En dag kører vi alle fire en tur ud for at se de bjerge, som ligger
midt på øen. Her går vi en tur i et område med smukke views på bjergene og et
jungle-agtigt område – alt dette med en flod, der løber igennem, som man kan
bade i.
Efter vores lille bjergtur med jungle-oplevelser kører vi
omkring bjerget og ser flere forskellige smukke udsigtspunkter og får endnu
mere syn for, hvor mange forskellige skønheder, Maui besidder.
På opdagelse i området
Vi kan godt lide at opleve nye ting ved at gå lange ture og
vi kan lide at nyde sol og strand. Det viser sig at være to ting, der er helt
oplagte at kombinere på Maui. Nogle dage pakker vi en taske og går afsted
indtil vi finder en stand, som vi vil slå os ned ved. Her kan du se nogle af de
smukke views vi kan nyde, når vi er undervejs.
Denne dag slår vi os ned ved black rock beach, hvor vi mødes
med Mia og Lasse, som er kørt hertil i bil. Her er der god snorkling, da der er
koralrev tæt ind til kanten. Så uden at svømme langt ud kan vi se fisk i
alverdens farver og former. Sikke et syn.
Uventet afbrydelse af vores Hawaii eventyr
Nu har vi været her nogle dage og nu vil vi gerne tage hul
på nogle af de oplevelser, som vi har planlagt, at vi skal nå. Blandt andet er
på listen en køretur på den modsatte side af øen, hvor vi vil traile gennem en
bambusskov til naturlige pools i skoven. Selve køreturen derhen skulle være et
must see i sig selv. Yes – vi glæder os og gør klar til at stå tidligt op dagen
efter. Men så sker det:
Hurricane Lane! Vi modtager en besked fra vores Airbnb host om, at der er
varsel om en orkan, som har retning mod Hawaii. Vi snakker lidt
frem og tilbage om forskellige scenarier. I nogle scenarier er vi lukket inde i
lejligheden et par dage og må spille kanasta i timevis fordi det står ned i
stænger – i andre bliver vi evakueret til en sportshal uden vand og el. Vi
tænker ikke mere på det, da vi går i seng.
Næste morgen da vi står op kl 5.30 sidder Mia og Lasse i
køkkenet og ser alvorlige ud. De fortæller at de nærmest ikke har sovet i nat, og
derfor ikke tager med på turen i dag. Dernæst siger de, at de har besluttet sig
for at de flyver hjem allerede i morgen på grund af orkanen for at være på den
sikre side.
Det er lidt en bombe for os – vi har ikke selv set det som
en mulighed og bestemt ikke noget vi har lyst til. Er det nu virkelig
nødvendigt? Hvad hvis det viser sig, at det slet ikke bliver så slem? Men hvad
hvis det gør? Vi tager en hurtig beslutning om også at flyve med til fastlandet
– San Diego er den billigste destination med så kort varsel. Ligesom i starten
af ferien, da vi måtte vinke farvel til Yosemite, står vi nu igen i en uventet
situation, hvor vi skal vinke farvel til noget, vi bare virkelig gerne vil. Vi
er jo slet ikke klar til at sige farvel til Maui! Til gengæld får vi nu
muligheden for at tage til Yosemite. Den her ferie er altså lidt en rutsjebane.
Da flybilletterne, diverse overnatninger på fastlandet og
bil omsider er booket, er der gået så meget tid, at vi ikke kan nå at tage på
den planlagte udflugt. Men eftersom vi stod op kl 5.30 er dagen dog stadig ny,
så vi smutter ud for at få en kop kaffe for at vågne lidt op til dåd.
Vi skuer ud over det rolige vand og kan ikke forestille sig,
at der befinder sig en kategori 5 orkan ikke ret langt væk fra dette skønne
sted.
I stedet for den planlagte tur til Hana, beslutter vi os for
at gå en tur. Turen tager os til en lille skjult perle: The Napili Bay.
Vi går i regnvejr og kommer på en eller anden sti, som vi
vist egentlig ikke rigtig må gå på, men smile and wave, og så går det meste.
Pludselig står vi her så. Solen skinner og tørrer vores våde tøj. Vi har taget
vores snorkler med – and lucky so – så vi plopper ud i vandet for at se, om der
gemmer sig et godt snorkling område under overfladen. Og wow – just wow! Her er
som intet andet vi tidligere har oplevet. Hele bunden er dækket med en
månekrater-lignende koralrev, som bugner med fisk i alle farver. Også
havskildpadder holder til her. Vi mindes begge et øjeblik, hvor Henriette
nærmest danser med to havskildpadder, som dukker op fra dybet.
Vi har til vores store ærgrelse ikke et undervandskamera, så
vi må nøjes med de farverige minder, som vores hoveder er fyldt af.
Samme aften vinker solnedgangen farvel til os med stil.
Næste morgen kører vi med hjertet oppe i halsen mod
lufthavnen. Vi har ikke lyst til at tage af sted, men samtidig tikker varslerne
om orkanen ind på vores telefoner i en lind strøm siden vi sætter os i bilen.
Vejret ser roligt ud, men hvem ved om det pludselig ændrer sig, så vi alligevel
ikke kan komme afsted?
…
Vi klarer den. Flyet flyver efter planen. Farvel til Maui.
Vi kommer igen!
