Det blev tid at sige farvel til Buenos Aires - og Jonas og Anna (!). Vi prøvede at overtale dem til at tage med, men det kan de jo desværre ikke ;)
Det gik rigtig godt med bussen (bortset fra at vi ikke fik sovet meget). Da vi kom til Puerto Iguazu fandt vi et lille hostel, lagde vores tasker der, skiftede tøj, og tog en bus til nationalparken.
Vi blev noget overrasket over størrelsen på parken. Vi havde troet at vi blev kørt direkte til vandfaldene, men ved indgangen kunne man hverken se noget vand eller høre det. Vi begyndte at gå lidt rundt, og fulgte nogle stier...
... og lige pludselig kunne man høre vand - i store mængder, og de mest fantastiske syn mødte os... :D
Efter denne sti med den fantastiske udsigt gik vi videre af en ny sti mod noget der hedder The devil's throat (uuuuuh).
På vejen mod dette skræmmende sted stod der også skræmmende skilte om, at man kunne møde farlige dyr + at man ikke måtte fodre dyrene, for de kunne bide, kradse osv osv. Tro det eller lad være... vi mødte et af de farlige dyr, som der var billeder af... Vi overlevede den farlige situation, og fik endda taget et billede for at bevise den store fare, vi har været udsat for:
Nå... men for at komme videre skulle vi med et tog. Juhuuu... et lille minde om kære dsb, der venter derhjemme!
Efter togturen skulle vi fortsætte af en sti, som bestod af broer over vandet.
Her ventede endnu flere smukke syn.
Lyden blev højere og højere, og for enden af broen...
Efter dette besluttede vi os for at tage en bådtur, der kunne tage os helt tæt på vandfaldene.
På stien ned mod det sted vi skulle stige i båden, var der helt fantastisk udsigt til vandfaldene, som vi ikke havde kunne se fra de andre steder, så vi synes allerede på dette tidspunkt, at det var pengene værd :D
Spændingen var helt i top, og den blev ikke mindre af, at båden var fyldt af en flok hujende latinamerikanere, der råbte, klappede, piftede og gav den fuld gas.
... og det skal lige siges at vi blev MEGET våde. Dette sikrede de ved at sejle os næsten helt ind under et af vandfaldene.
Efter denne tur var det tid til at forlade parken, men vi nåede lige at se en tukan, hvilket vi havde håbet på hele dagen :)
Vi sluttede denne skønne dag af med at spise parrilla på en lækker restaurant, med livemusik, hvor kunstneren rent faktisk kunne synge :) Ud over nogle udefinerbare stykker kød og blodpølse, så var det ganske lækkert :D