søndag den 22. juli 2012

Pampas-tur


Så er vi tilbage i La Paz efter en spændende jungletur, som i virkeligheden var en Pampastur. Vi sidder og venter på at komme videre med bus mod Uyuni - SALTØRKEN :D

Vi fløj fra La Paz med det mindste fly vi nogensinde har været i. Man måtte nærmest kravle ind, for at finde sin plads.



1 dag skulle vi først med jeep fra Rurrenabaque og derefter videre med båd. Vi skulle af sted sammen med en gruppe bestående af en boliviansk familie på 4, som absolut ikke lignede nogen der var på vej ud i junglen. De var alle fine i tøjet. Derudover var der tre gutter fra Israel, som ikke havde sovet hele natten, fordi de havde festet – og os. Indrømmet: vi var en smule skeptiske!




Efter vi havde kørt en times tid på en bumlende støv-vej, holdte jeepen ind til siden, og det viste sig, at det ene dæk var i alvorlig fare for at falde af, da der kun var 2 bolte ud af 6 tilbage til at holde det på plads. 


Dette 'mindre' problem blev dog fixet, og vi kørte videre til det sted, hvor vi skulle skifte til båd. Hvad der ventede os, var noget der lignede en forstørret kano med motor. 


Vi skulle sejle ca 3 timer for at komme til det sted, vi skulle sove. På denne sejltur blev vores indtryk af de tre israelske gutter ikke bedre. I begyndelsen af sejlturen larmede de mega meget, hvilket var en ulempe, når det var meningen at vi på denne tur skulle se på de forskellige dyr. Senere på turen røg de hash, og faldt i søvn. Det gav i det mindste os andre ro til at nyde naturen og se på dyr. 

På denne tur så vi hvad der føltes som uendeligt mange alligatorer i forskellige størrelser, et væld af forskellige fugle og fik endda besøg i båden af en flok aber. 



Da vi kom til lejren, viste det sig at vi skulle sove på sovesale, og vi skulle sove sammen med de tre israelske gutter. 


Vi fik en snack og skulle så i båden igen for at sejle et sted hen for at se solnedgang. Her var der mange andre, som var på andre ture. 


På vejen tilbage, var der helt mørkt. Vi skulle nu lyse med vores lommelygter rundt omkring i vandet for at få øje på alligatorøjne, som lyser, når lyset rammer dem. Der var mange lysene øjne ude i mørket. På et tidspunkt styrede guiden båden helt ind i en busk, hvor man kunne se vildt mange lysende øjne - skummelt! Her jog han hænderne i vandet, og fangede en lille baby op. 


Da vi kom tilbage fik vi serveret en fantastisk middag. Mums!

Dag 2. startede ud med en lækker morgen-buffet. Derefter skulle vi gøre os klar til 'anakonda-jagt'. Derfor skulle vi have gummistøvler på, da vi skulle ud at gå i sump. Da vi kom frem gik det hurtigt op for Henriette, at der var hulle ri hendes gummistøvler. Jeg bar derfor 2 x sump med rundt.  


Vi måtte dog tage sejle tilbage uden at have fundet nogen anakonda. Men vi fik disse fantastiske væsner at se :D (Kapivarer)



Senere på eftermiddagen skulle vi ud af fiske - piratfisk, uuuuh!


Vi skulle fiske med kød, og de var bare sultne de små bæster, men de havde også en velfungerende metode at få kødet af krogen på uden selv at ende der. Henriette fangede ingenting. Martin var tæt på at få en piratfisk op, men den undslap i sidste øjeblik. I stedet fik han fat i denne stakkel ( som kom i vandet igen).



3. dag skulle vi ud at se solopgang. Vi var dog de eneste der var oppe kl 6, som aftalt. Da vi næsten havde givet op, kom nogle piger fra et andet hold, som skulle afsted med deres guide. Han ville gerne tage os med. En af de israelske gutter kom også med til vores store overraskelse. Han slog os ikke ligefrem som solopgangs-typen. 

Det var simpelthen sådan en skøn oplevelse at sidde der i båden og mærke morgen-disen, mens vi lyttede til alle de forskellige dyr vågne op med deres forskellige lyde. 


Og solopgangen var så smuk :) 


Da vi kom tilbage fra denne tur, opdagede vi en abe, der var på rov i køkkenet. Den fik fat i et stort stykke papaya. Men da den havde fået det med ud, tabte den det på jorden, og den turde ikke hoppe ned og samle det op. Men så var det jo heldigt at Helten Henriette var til stede til at hjælpe den i den ulykkelige situation. 





Efter morgenmaden kom en løbende ind og råbte at vi skulle skynde os med, for de havde fundet en anakonda! Så vi for alle sammen ud af døren for at se. 


Vores frygtløse guide greb let slangen, hvorefter den så kunne gå på omgang til portræt-fotos. Martin fik også taget sit billede med det stakkels kræ. 


Ps. Vi tror ikke det var en slange der tilfældigvis kom fordi. Vi har på fornemmelsen at det er en de kan finde frem, hvis man ikke finder nogle slanger på slage-jagten!

Dagens program var, at vi skulle svømme med floddelfiner. 


Vi sejlede afsted sammen med den anden gruppe. På et tidspunkt sejlede guiderne bådene sammen, og lagde an til, at vi kunne hoppe i vandet. Vi havde forstået det sådan, at der var et område, hvor der ikke var piratfisk eller alligatorer fordi det var der delfinerne holdt til der. Men dette sted kunne vi se en alligator, der lå og hyggede sig i solen 5-10 meter fra det sted, vi lå med bådene. Hmmm!!! 


Men da en af de lokale sprang i og svømmede rundt og guiderne forsikrede os om, at alligatorne ikke ville komme ud til os, når delfinerne var der, så sprang vi i. 



Det var dog en noget syrrealistisk oplevelse at svømme rundt der i brunt vand, så man intet kunne se med udsigt til en alligator, der lå og hyggede sig. Derudover gad resten af vores hold ikke svømme, så de begyndte at fiske efter piratfisk. Juhuu... og så var vi der i vandet. 

Delfinerne kom desværre ikke tæt på os :( Og da vi så at alligatoren begyndte at kravle i vandet skyndte vi os at plaske hen til det andet holds båd og hoppe op. Så sejlede vi rundt med dem. Deres guide var mega hooked på at dette skulle blive en succes, så han jagtede delfinerne og fandt et sted, hvor vandet var mere klart, og flere delfiner holdt til. Her hoppede vi så i igen og de andre hoppede også i. Der var dog også alligatorer her, og da vi fik øje på en kæmpe stor en, og delfinerne alligevel ikke rigtig kom hen til os, mistede vi alle lysten til at svømme, og vi sejlede tilbage til campen. 

Martin ville dog lige have en ekstra dukkert, og svingede sig i bedste tarzan-stil ud os ploppede i. 


Herefter var der sidste frokost, og derefter gik turen tilbage til Rurrenabaque. 

Her havde vi en overnatning inden vi skulle tilbage til La Paz.  

tirsdag den 17. juli 2012

La Paz

Første indtryk af La Paz fik vi fra bussen på vej ind til byen. Det kan beskrives med få ord: Larm, kaos, mange mennesker og én stor trafikprop. 


Da vi kom lidt længere frem gik det op for os at den ene vejbane var lukket af for kørsel, fordi der var et karnevals-lignende optog. Dette var skyld i meget af vores første indtryk.

Da vi lidt længere kom vi til det sted, hvor man kan se ud over hele byen – hvordan den nærmest ligger i en gryde mellem bjergene. Dette var til gengæld et smukt syn.



Første dag gik med at gå lidt rundt i byen og snakke med forskellige rejsebureauer for at booke flybilletter til Rurrenabaque og en jungletur. Vi ville gerne have kunne tage afsted allerede dagen efter, med der var først mulighed for at komme med et fly onsdag (vi bookede mandag formiddag), så vi skulle få to hele dage til at gå -det havde vi på det tidspunkt lidt svært ved at forestille os. Heldigvis fik vi et bedre indtryk af byen, efterhånden som vi gik lidt rundt. 




Om aftenen spiste vi lækker, lækker mad på en asiatisk restaurant. MUUMS! 


Næste dag gik vi igen rundt i gaderne og ledte efter spændende ting at bruge tiden på. 


Vi endte på et lokalt spisested til frokost. Der stod intet på engelsk, så vi valgte bare noget, vil kunne forstå der var med kylling. Det var ganske fint :) Vi glemte dog vores pung da vi gik, så da vi i næste butik skulle til at betale og opdagede at den var væk, var det lidt en gyser. Meeen... den var der heldigvis da vi kom tilbage (- efter vi havde skulle forsøge med bedste tegnesprog at forklare den familie, der sad ved det bord vi havde siddet ved, om de ville kigge om den lå der).


Derefter gik vi på opdagelse i San Fransisco kirke.





 Det var stille og roligt - og skønt at komme lidt væk fra de travle gader.



Derefter blev det tid til lidt lækkert. Vi bestilte derfor, hvad vi troede var en frisk fersken juice, ved en lille gade-biks. Det viste sig dog at være en milkshake, men stadig ok lækkert. Vi blev enige om, at de burde ansætte os som reklame, for mens vi sad udenfor og drak vores milkshakes kom flere fordi og så det, og gik også ind og fik en. 


I morgen går turen til Rurrenabaque og derfra: JUNGLETUR :D Juhuuuu! 



Ankomst til Bolivia

Det gik overraskende godt med at krydse grænsen mellem Peru og Bolivia. 


Vi havde en times pause i Copacabana, hvor vi spiste vores medbragte empanadas - mums. Derefter gik turen videre i en ny bus. Vi kom til et sted hvor vi skulle krydse Laka Titicaca. Dette foregik på den måde, at alle skulle ud af bussen, hen og købe en billet, for så at blive sejlet over i mindre speedbåde. Overfarven var noget vippende, men ellers fin :) Bussen blev sejlet over på en noget udefinerbar båd. 
  

Dette vidunderlige væsen mødte os da vi gik i land på den anden side. Synes den er værdig et billede her på bloggen :D



Puno og Laka Titikaka

Vi kom godt med bussen, og er ret stolte over at det lykkedes os at få bestilt billetter selv med vores yderst begrænsede spanske - især fordi hende vi 'talte' med ikke kunne tale et ord engelsk. 

Vi ankom til Puno efter det var blevet mørkt, så vi fandt et hostel fra Lonley Planet, og bookede en nat der. Vi valgte den billigste løsning: et værelse uden badeværelse og med tre enkeltsenge. Det var et sygt koldt værelse - uden den mindste form for isolering, så vi måtte mase os sammen i den ene seng med alle tæpperne over os i et forsøg på at holde varmen... brrrrrr! 

Dagen efter stod vi tidligt op, for at komme på en sejltur på Laka Titikaka. Vi sejlede med en båd sammen med 20 andre og en guide. Guiden var ikke rigtig til at forstå, men vi kunne få få ud af det, at han synes han selv var vældig sjov. Han sagte flere gange et eller andet utydeligt, efterfulgt at "That's a joke - ha ha". FEDT! 

Vi kom først til de flydende øer, hvor vi gik i land. Dette var lidt en skuffende oplevelse, da det hele virkede meget opstillet. Men det var smukt og et unikt syn under alle omstændigheder.

Vi blev af guiden opfordret til at tage en sejltur i en af deres sivbåde ("A unique expirience that you can never try anywhere else").   


Vi havde egentlig ikke rigtig lyst - mest fordi vi skulle give ret mange penge for ca 20 min i båden. Men vi endte dog alligevel med at tage med, da vi tænkte at det jo nok var dét folkene på øen tjente penge på. 



Da vi kom tilbage efter sejlturen gik det op for os, at vi kun lige havde kontanter nok til at betale turen. Det var vi ret irriteret over, da frokost ikke var inkluderet i turen. Men der var jo ikke meget andet at gøre end at betale for sejlturen. 

Efter sejlturen blev der fortalt hvordan de byggede øerne og hvad de levede af osv, og derefter havde vi lidt tid til at gå rundt og kigge på øen. 



Noget af det mest interessante ved øen må bestemt være dette fantastiske kræ. Vi brugte meget tid på at observere dem. De var vildt seje :D 


Til slut blev der igen lagt op til at vi skulle bruge penge. De havde nogle forskellige souvenir, man kunne købe. Mange af dem var faktisk meget fine, men eftersom vi havde brugt alle vores penge på sejlturen, kunne vi ikke købe noget.


 Efter sivøen sejlede vi videre i ca 2,5 timer for at komme til en ø, der hedder Isla Taquile. På sejlturen faldt vi i snak med et engelsk par. Vi fik fortalt at vi var kommet til at bruge vores sidste kontanter på bådturen, og at vi kun havde dollars tilbage. De havde tilfældigvis taget mange kontanter med, så de vekslede nogle penge for os, så vi kunne købe frokost, når vi kom frem. 

Da vi kom frem til øen, skulle vi gå i samlet flok op. Vi kom til et sted hvor der stod et langt bord dækket. Det viste sig at det var meningen at vi samlet skulle spise der, men eftersom det ikke var inkluderet i turen, og at prisen for måltidet var for dyrt, måtte vi pænt forklare guiden at vi altså ikke havde råd til det. Det engelske par ville heller ikke spise der, så de ville spørge guiden om der var mulighed for at vi bare selv kunne gå rundt og se øen. Guiden var noget olm over at vi gik fra gruppen (nok også lidt på grund af at den engelske fyr fik sagt de på en noget irriterende måde), men for det første havde vi ikke lyst til at være i nogen gruppe, og for det andet så synes vi at det var vildt plat at de forsøgte at 'tvinge' os til at bruge så mange penge på mad, så vi gik altså alligevel. 


Vi gik op på den centrale plads på øen, hvor der var en fantastisk udsigt. 


Her lå der også nogle små restauranter, hvor vi kunne få det samme mad, som blev serveret for gruppen, men meget billigere. 

Efter maden gik vi lidt rundt og kiggede. Der var en rolig stemning over øen, og man kunne godt mærke at det var anderledes end på fastlandet. 




Da vi gik fra gruppen havde guiden sagt, at vi skulle være ved båden kl. 13.15, så det var vi, da vi havde på fornemmelsen, at guiden ville elske at sejle uden os. Men det viste sig at hans tidsplan var skredet, så vi endte med først at sejle ved 14.30-tiden. Heldigvis var det ikke det værste sted at sidde og vente :)  


Efter denne ø sejlede vi tilbage mod Puno.


Dagen efter stod vi (igen) tidligt op, for at komme med en bus mod La Paz.