søndag den 12. august 2018

Roadtrip på Highway 1


Af grunde, som vi ikke behøver at dvæle alt for meget ved (OK – det er fordi vi skulle have været på vores livs oplevelse i Yosemite nationalpark, men det er aflyst på grund af skovbrand), har vi muligheden for at tage Highway 1. Efter at have ærgret os en hel del og erkendt, at der ikke er noget vi kan gøre ved det, fik vi vendt vores indstilling til, at det er en super fed mulighed, at vi kan opleve Highway 1. Det viste sig meget hurtigt, at være en endnu mere smuk tur, en forventet.


Hej til Monterey og cykeltur til Carmel by the Sea. Godnat Monterey.

Vi starter vores roadtrip ud med at køre til en lille by, der hedder Monterey. 


Her lejer vi cykler for at cykle et stykke af kystruten, som man ikke kan køre via highway 1. Og nøj hvor er det bare helt fantastisk at opleve den helt utrolige natur fra cyklen på den måde!


Vi cykler og cykler og kommer forbi lange smukke kyststrækninger, et eksklusivt golfresort, et lige så eksklusivt boligområde og skov med smukke gamle cypresser. 


  


Efter ca 2 timers cykeltur havner vi en smuk lille by, der hedder Carmel by the Sea. Her fik vi en velfortjent snack og hvilede på den store hvide sandstrand inden turen gik tilbage mod Monterey.
  

 Stop 2: Point Lobos state reserve: Trekking 

Næste dag er vi på farten igen. Efter morgenmad og proviantering i Wholefoods, susede vi mod 2. stop på roadtrip, som blev Point Lobos. På med spadsereskoene og afsted. Og woooow - vi bliver blæst bagover af endnu en helt fantastisk naturoplevelse! Her vandrer vi i ca. 3 timer.








Julia Pfeiffer State Reserve: Hiking 

Efter ca. en times køretur ankommer vi til næste sted, vi vil vandre. Denne gang Julia Pfeiffer State Reserve. Her bliver vi dog skuffet over, at alle hikes her er lukket bortset fra to små ture til små vandfald: 



Efter at have set de to vandfald, finder vi til vores store glæde en rute, som ikke var helt til at få øje på i første omgang. Det resulterer i en 3-timers lang tur, som er både varm, hård og utroligt smuk.Vi går gennem tæt skov med masser af storslåede redwood træer og op på toppen af bjergkammen med udsigten ud over havet. 









Når vi går her glemmer vi alt om, at Yosemite overhovedet eksisterer. 

Vi har det hele for os selv - okay vi undrer os da også over, at stien flere steder er vasket væk og ufremkommelig på grund af væltede træer. Senere finder vi ud af, at den trail, vi var på, faktisk var lukket. Ups!

Efter denne grande finale kører vi videre mod vores ly for natten. Hen ad vejen gør vi små stop for udsigt - for woooow hvor er det altså bare en helt fantastisk smuk tur, altså!






Solvang og slut for roadtrip 

Næste morgen er det Henriettes fødselsdag. De 30 år kan mærkes i benene (eller måske er det den helt ualmindeligt store mængde af fysiske udfoldelse!?). Dagen starter ud med morgenmad på en super amerikaner:


Dernæst går turen til Solvang, hvor nogen må have hørt, at Henriette har fødselsdag. De har nemlig fundet flagene frem i anledningen.




(Ps. Til dem,  som ikke ved det, er Solvang en lille 'dansk' landsby)

Efter Solvang går turen til sidste stop på vores Highway 1 roadtrip: Los Angeles!




torsdag den 9. august 2018

San Francisco

Vi starter vores dream of Californiacation ud i San Francisco. En by vi begge oplever for første gang – et sted vi har hørt meget godt om for dens skønhed og charme. Og vi må jo sige, at det er svært at være uenige.

Vi har fået mulighed for at bo på YWAM basen i San Francisco. Ok – vi er ikke overforberedte, da vi står af toget i San Francisco. Så vi må frem med kortet som de vaskeægte turister, vi er. Vi opdager hurtigt den hjælpsomme mentalitet, som er amerikanernes. Vi når kun at stå med snuden i kortet kort tid, da en mand kommer og spørger om han kan hjælpe os. Vi fortæller adressen og han forklarer os vejen. Han ser lidt på os og anbefaler at vi tager en taxa, selvom der ikke er langt: ”It’s a rough area”. Vi vælger alligevel at gå derhen. Vi får hurtigt øje på, hvordan manden beskrev området som rough. Gaden, som YWAM basen ligger på er ’beboet’ af hjemløse.


På vej i toget ind til byen, sagde jeg (Henriette) til Martin, at han skulle forberede sig på, at mange mennesker er hjemløse i San Francisco. Men hey – hvordan forbereder man sig egentlig på at se mennesker ligge og sove på gaden mens man selv går forbi med varme trøjer men alligevel fryser?


Vi bliver taget imod af en smilende ung kvinde, som bor på basen. Hun hjælper os på plads på vores værelse og fortæller os lidt om deres sociale arbejde i området. YWAM har blandt andet arbejde med hjemløse – også en af grundene til at der er mange, som opholder sig her.

Vi skal ikke begive os meget mere ind i vores refleksioner over de sociale udfordringer, som et land som USA står med, her. Men vi går i hvert fald videre berørt at de store kontraster, som landet byder på. Her er højt at flyve og dybt at falde. Vi er meget enige om, at vi sætter stor pris på en samfundsmodel, hvor der er hjælp at hente for alle. Den skal vi altså passe på og arbejde for at bevare. 

On that happy note…. 

Cykeltur over Goden Gate Bridge
Efter en god nats søvn begiver vi os ud i den kølige og disede morgen i San Francisco. Vi går en masse op og ned – som man jo gør i bakkebyen – på vores vej mod cykeludlejeren. Nu står den på Golden Gate Bridge!


På trods af en hær af skyer og stiv kuling, får vi en smuk tur over med glimt af broen. 

 



Turen går til Tiburon og tilbage. Det gav 70 km i benene og resulterede i ganske ømme ben hos den yngste. Den ældste er i ganske god kondi viser det sig.



Downtown SF
Når man står i kø for at komme ind til et morgenmadssted, så er der skabt høje forventninger! Stedet levede op til dem. God stemning og god mad – tag bare til Dotti’s Blue Cafe.


Mere op og ned – og så den obligatoriske sporvognstur. 







Og så selvfølgelig China town...


Vi er vilde med at blive overraskede, når vi rejser. For eksempel, når man går ind på en lidt tvivlsomt udseende restaurant i China Town og bliver blæst bagover af de bedste dumblings ever. Hvis du nogensinde er i området, så tag lige forbi Miki Ramen på Broadway. 


Et nyt eventyr


Juhuuu… vi er på farten igen! Denne gang i anledning af at Henriette bliver 30 år, YOLO og alt det der - og at vi har haft en drøm om at opleve Californien sammen. 

Vi er i den unikke situation, at vi begge er mellem jobs, så det kan lade sig gøre, at vi begge tager en måned fri. Wow! Så efter en hektisk uge for Henriette med at lukke ned for opgaverne hos URK, så går den over stok og sten over there.



Så here goes...

fredag den 24. august 2012