torsdag den 23. august 2012

Ilha Grande


Okay, det dårlige først! Turen til Ilha Grande gik ikke helt som håbet. Vi havde undersøgt forskellige muligheder for at komme frem, og havde valgt at satse på den billigste måde, hvilket betød at vi skulle med en bus kl. 5.30 om morgenen og derfra med en færge som gik kl. 8. Derfor stod vi op kl 4.30 (!) for at være klar til at tage en taxi til busstationen kl. 5. Det første uventede var, at den chauffør, som vi havde bestilt til at hente os, ikke dukkede op. Næste problem (som var det helt store) var, at vi fandt ud af at bussen allerede kørte kl. 5, så der var ingen mulighed for at nå den. Dette var ikke lige den fedeste opdagelse, efter at være stået så tidligt op! Vi bestemte os så for, at tage til busstationen med det samme alligevel, og derfra tage en bus til en anden by, der hedder Angre dos Reis, i stedet for, hvor der efter sigende skulle være flere muligheder for at sejle over til Ilha Grande. Da vi så kom frem til stationen og fandt den bus vi skulle med var det selvfølgelig dyrere at køre til Angre dos Reis. Busturen var god og de få øjeblikke vi var vågne, kunne vi nyde en fantastisk udsigt langs kysten. Da vi kom til Angre dos Reis ved 9-tiden fandt vi ud af at den næste færge (som er den billige løsning) først sejlede kl. 15.30. På det tidspunkt var vi trætte og mugne, og orkede ikke at vente så længe, så derfor tog vi med en mindre båd, som kostede mere end 5 gange så meget som færgen (ØV!).


MEN… (og nu kommer det gode) da vi langt om længe kom frem til Ilha Grande, viste det sig hurtigt, at have været alt besværet værd!


Vi gik i land i den lille by (hvis man kan kalde den det), Abraao, som er den eneste ”by” på øen – i hvert fald den eneste der er markeret på kortet. Vi fandt let det hostel vi havde booket et værelse på (hvilket nok er logisk nok taget byens størrelse i betragtning). Det var super hyggeligt, og værelset var en glædelig overraskelse.


... og morgenmaden (som i øvrigt er inkluderet i prisen) er fantastisk!!


Ilha Grande er en tropisk ø, hvor ingen biler er tilladt. Man kommer rundt med båd, eller til fods langs de mange natuskønne stier som ligger på kryds og tværs af øen - disser stier kan blandt andet følges for at komme til nogle af de 102 strande, som kan findes på øen... Det var lidt fakta om Ilha Grande, nu er det tid til at udforske!! 

Circuito Abraao
Den første dag besluttede vi os for at gå en lille tur, så vi valgte en kort rute, som faktisk bare var en lille rundtur på 2 km, hvor der var nogle forskellige ting at se. Det var super hyggeligt, og vi så en masse smuk udsigt. Da vi kom længere ind i junglen var der en lille ”natural pool”, hvor man kunne bade.


På tilbagevejen følte vi os uovervindelige, og vi synes at vi ville begive os ud af en længere rute, for at finde et vandfald, som var markeret på kortet. Vi gik og gik, og kom længere og længere ind i junglen – uden at finde noget vandfald. Pludselig opstod en situation!!!!   

”GRRRRR”. Henriette tænker: ”Hvad er det? ….nej nej, det var ikke noget, det er bare noget du bilder dig ind!” Stilhed.. Martin siger: ”Det lød som en løve”. Et øjeblik udveksles mistroiske blikke. ”GRRRRR” lyder det igen. Henriette tænker:  ”Hjææææælp! Bange bange! Nu skal vi dø”, men siger: ”Vi skal vifte med armene, tale meget højt og ikke vende ryggen til den…” (hvilket er noget hun havde læst i Lonely Planet, man skal gøre, hvis man møder et stort kattedyr). ”GRRRRR” – denne gang lød det tættere på… Der udveksles nu ængstelige blikke. Henriette siger: ”…skal vi ikke bare gå tilbage og droppe vandfaldet?” Martin er meget enig i den idé. Med rystende ben (Martin siger at det kun er Henriette der havde det) bevæger Henriette og Martin sig i høj fart med viftende arme (okay vi overdriver) tilbage af stien!!


(Vi tog straks hjem og googlede ”Farlige dyr på Ilha Grande”, men måtte indse at det er slanger, og ikke løver (eller andre GRRRRR-ende kattedyr), vi skal frygte her.)

Vi har gået mange LANGE ture rundt for at besøge forskellige strande. Vi havde fået at vide, at stranden ved Abraao ikke var noget særligt, men vi syntes den så meget lækker ud (det er den der ses nedenfor), så vi blev derfor kun endnu mere spændt på at se nogle af de andre strande.



Palmas
Gåturen til Palmas tog ca. en time. Her var nogle få huse og et par guest houses, men alligevel var der ikke andre mennesker end os på stranden (ud over nogle lokale fiskere og folk der gik videre).




Lopes Mendes
Ilha Grande har en af verdens smukkeste strande, Lopes Mendes, så efter succes-oplevelsen med at gå til Palmas, besluttede vi os for at gå den længere tur til Lopes Mendes (de fleste vælger at sejle!). Vi gik og gik og gik…. Og gik….


... Og langt om længe ankom vi til destinationen.


Det viste sig dog, at vi havde gået forkert, så den halve time, hvor vi havde gået af en ucharmerende støvvej (med slanger der hvislede rundt i krattet omkring os), havde ikke været nødvendig! Typisk… Men stranden var så fantastisk smuk, at tanken om gåturen dertil hurtigt trådte i baggrunden. 




Stranden var så stor, at selvom den er ret populær, så kunne vi ligge helt alene. Martin var så heldig, at han på sin løbetur langs vandkanten så en PINGVIN (!) svømme rundt… Henriette var MEGET skuffet over ikke at have set den. Til gengæld kunne vi være fælles om at se dette fantastiske væsen (som vi i virkeligheden ikke så på denne strand, men på vejen hjem på den strand, vi bor ved).


Praia de Dois Rios
Turen til Praia Dois Rios var ret nem, da den foregik på en grusvej. Men det var varmt, og det tog ca 2 timer. Stranden var helt vildt smuk, og til vores store overraskelse var der heller ikke rigtig nogle mennesker her.




Martin er her i gang med at spurte afsted på lette fjed... det skal jo til når man studerer idræt!



Henriette holder sig til bøgerne (men det passer faktisk ikke helt, for hun skulle også lige prøve kræfter med 100-meter banen).



Båd-tur
I dag har vi været på en kanon sejltur halvvejs rundt om øen.


Vores kaptajn var en ø-Brian, som havde pimpet sin boat med ekstra gear – yeah!¨


Wruuuuum den kunne sejle hurtigt.Vi drønede derud ad, og pludselig ankom vi (med vindblæst hår) til skønne…  

Lagoa Verde

Dette er et af de populære steder at tage hen, og det kunne vi sagtens forstå! Her kunne vi snorkle, hvis vi ville, men vandet var så klart, at vi kunne se fiskene helt tydeligt uden at være under vand. Der var masser forskellige fisk med striber, prikker og nogle med lange næser (de var seje).






Parcel do Aripeba
Næste sted vi holdte pause var der mere vind, men stadig smukt, klart vandt med blågrønt skær.



Lagoa Azul
Herefter kom vi til Lago Azul, som også er et populært sted. Det blæste meget her, så det var ret koldt, men vi hoppede i og snorklede alligevel.  



Praia da Feiticeira
Sidste stop var på en strand, hvor der stadig var sol på. Her lå vi og nød de sidste solstråler inden turen gik tilbage mod Abraao igen.





På vejen tilbage stoppede han kort ved et sted kaldt Praia do Amor, hvor han sagde, at hvis man badede her, og kyssede hinanden bagefter, betød det at man skulle være sammen resten af livet. Vi behøvede jo så ikke at hoppe i her, for vi har jo allerede fået afklaret den del ;)   

Vi kan nu nyde endnu 3 dage her på paradis-øen, inden vi vender næsen hjemad. Vi er hjemme igen tirsdag den 28. august om aftenen og glææææææder os til at se alle vores kære venner og familie igen – juhuuuuu!!

fredag den 17. august 2012

Rio de Janeiro

Det viste sig til vores store overraskelse, at det næsten kostede det samme at flyve til Rio fra Iguazu som at køre i bus (som vi havde regnet med at vi skulle), så vi endte med at flyve på 2 timer i stedet for en 25 timers bustur - juhuuu :) 


Vi havde booket et hostel på forhånd, og vores økonomiske sans fik os til at booke senge i et dorm. Det var et ret lille rum med 3 3-etages køjesenge.


Heldigvis var der ikke fuldt booket på vores værelse, men til gengæld var der en seriøs snorker blandt dem vi delte værelse med. For dem der kender til Henriettes søvn-vaner, er dette absolut ikke et lille problem! Ud over denne detalje var der godt gang i nattelivet her, og når folk kom væltende hjem kl. 4-5 stykker om morgenen, blev der ikke taget meget hensyn til det gamle ægtepar, der gerne ville have en fredelig nattesøvn ;) Men ud over dette var vi tilfredse med stedet. Særligt fordi de serverede en lækker morgen buffet :p

Her er billeder fra vores tid i Rio...

Cristo Redentor (Kristus-statuen):




Tjaa.. der er forskellige måder at reagere på, når man står overfor en 38 meter høj statue af Jesus... 


Udsigten fra Jesu fod - slet ikke noget dårligt sted at være :)


Santa Teresa: 




Sambódromo:

Dette er hvor optoget foregår. Vi havde jo desværre ikke muligheden for at være her mens der er karneval, så vi måtte tænke os til dans og farver. 



Vi fik dog muligheden for at se nogle af de mange farvestrålende kostumer. 


Escadaria Selaron

Dette er en trappe, som en mand på eget initiativ har dekoreret med fliser, som han har samlet fra 50 forskellige lande i verden. Det var helt vildt skørt at gå rundt om hjørnet i et ellers relativt farveløst kvarter, og så stå foran dette syn...


Han har endda inddraget lille Danmark :D


Pão de Açú (sukker-bjerget):

Selvfølgelig skulle vi også en tur med liften til toppen da sukker-bjerget. Desværre var vejret ikke så klart den dag vi tog denne tur, men det var alligevel en helt ubeskrivelig udsigt fra toppen af bjerget!



Mens vi var på toppen gik solen ned, og vi fik en anderledes oplevelse. 




Ipanema beach:

Juhuuu... så blev det endelig tid til STRAND :D Dagen startede ud med fint vejr, så vi gik en tur til Ipanema beach. 



Mens vi lå og slumrede forvandlede vejret sig dog til dette: 


Derfor forlod vi stranden og gik en tur ved Largoa Rodrigo de Freitas




Her så Martin sit snit til at træne sin sløve krop lidt :D Disse træningsstationer har de mange steder i byen - sjovt.


Dagen efter var vi dog mere heldige med vejret. Juhuuu for en dejlig dag ved Copacobana beach :p 




Henriette lod sig endda rive med af stemningen og blev overtalt af en strandsælger til at få lavet en henna tatovering... 


Vi er vilde med sol og strand, så vi besluttede os for at vi vil afslutte vores ferie på Ilha Grande, som er en ø, der ligger ud for Brasiliens kyst. Der skulle efter sigende være meget smukt og idyllisk, så deeeeet.... 

tirsdag den 14. august 2012

Iguazu

Det blev tid at sige farvel til Buenos Aires - og Jonas og Anna (!). Vi prøvede at overtale dem til at tage med, men det kan de jo desværre ikke ;) 

Det gik rigtig godt med bussen (bortset fra at vi ikke fik sovet meget). Da vi kom til Puerto Iguazu fandt vi et lille hostel, lagde vores tasker der, skiftede tøj, og tog en bus til nationalparken.


Vi blev noget overrasket over størrelsen på parken. Vi havde troet at vi blev kørt direkte til vandfaldene, men ved indgangen kunne man hverken se noget vand eller høre det. Vi begyndte at gå lidt rundt, og fulgte nogle stier...


... og lige pludselig kunne man høre vand - i store mængder, og de mest fantastiske syn mødte os... :D





Efter denne sti med den fantastiske udsigt gik vi videre af en ny sti mod noget der hedder The devil's throat (uuuuuh).

På vejen mod dette skræmmende sted stod der også skræmmende skilte om, at man kunne møde farlige dyr + at man ikke måtte fodre dyrene, for de kunne bide, kradse osv osv. Tro det eller lad være... vi mødte et af de farlige dyr, som der var billeder af... Vi overlevede den farlige situation, og fik endda taget et billede for at bevise den store fare, vi har været udsat for:


Nå... men for at komme videre skulle vi med et tog. Juhuuu... et lille minde om kære dsb, der venter derhjemme!
  

Efter togturen skulle vi fortsætte af en sti, som bestod af broer over vandet. 


Her ventede endnu flere smukke syn.




Lyden blev højere og højere, og for enden af broen...



Efter dette besluttede vi os for at tage en bådtur, der kunne tage os helt tæt på vandfaldene.


På stien ned mod det sted vi skulle stige i båden, var der helt fantastisk udsigt til vandfaldene, som vi ikke havde kunne se fra de andre steder, så vi synes allerede på dette tidspunkt, at det var pengene værd :D





Spændingen var helt i top, og den blev ikke mindre af, at båden var fyldt af en flok hujende latinamerikanere, der råbte, klappede, piftede og gav den fuld gas. 


... og det skal lige siges at vi blev MEGET våde. Dette sikrede de ved at sejle os næsten helt ind under et af vandfaldene. 

Efter denne tur var det tid til at forlade parken, men vi nåede lige at se en tukan, hvilket vi havde håbet på hele dagen :) 


Vi sluttede denne skønne dag af med at spise parrilla på en lækker restaurant, med livemusik, hvor kunstneren rent faktisk kunne synge :) Ud over nogle udefinerbare stykker kød og blodpølse, så var det ganske lækkert :D